Bucha: Symbolet på den civile massakre
Ruslands invasion af Ukraine har medført død, ødelæggelser og forfærdelige lidelser.
Før krigen var Bucha en stille og venlig forstad til Kiev. Efter marts 2022 blev byen symbol på de forfærdelige forbrydelser, der er blevet begået under den brutale russiske invasion.
Buchamassakren blev begået af den russiske besættelsesmagt. Det var et sanseløst og brutalt angreb på uskyldige civile, kvinder, børn og ældre og kostede mange dødsofre og snesevis af sårede.
Et år efter denne grusomme voldsepisode mindes EU og det internationale samfund ofrene for massakren og er fortsat fast besluttet på at sikre, at Rusland betaler for sine forbrydelser, som bl.a. består i aggressionsforbrydelser mod en suveræn stat.
Ubeskrivelige rædsler
Under besættelsen af Bucha tilbageholdt russerne ca. 25 ukrainske piger i alderen 14-24 år i en kælder og voldtog dem konstant. Ni af dem blev gravide.
En mand skubber sin cykel blandt affald og ødelagde militærkøretøjer på gaden den 6. april 2022 i Bucha efter den russiske afbrænding og plyndring.
Foto af Chris McGrath/Getty Images
Massegrav og ligposer lagt side om side på jorden ved siden af Sankt Andreas Pervozvannoho Alle Sjæles-kirken i byen Bucha, få dage efter den russiske offensiv.
Overtrædelser af folkeretten
EU er stærkt engageret i at sikre, at krigsforbrydelser begået i Ukraine bliver straffet.
Forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser, folkedrab og aggressionsforbrydelser betragtes som de alvorligste krænkelser af folkeretten, der også kaldes internationale forbrydelser.
Ukraine efterforsker mere end 69.000 tilfælde af påståede internationale forbrydelser, og man har mistanke om, at det faktiske antal grusomheder af denne art er endnu højere.
Hvad er aggressionsforbrydelser?
Aggressionsforbrydelser begås generelt af et lands højeste politiske og militære ledelse og er en overskridelse af et andet lands suverænitet, territoriale integritet eller politiske uafhængighed. Aggressionsforbrydelser omfatter invasion, militær besættelse, annektering ved magtanvendelse, bombardementer og militær blokade af havne, og Rusland har begået alle disse forbrydelser.
Da Rusland ikke har accepteret ICC's jurisdiktion, foreslår Kommissionen alternative muligheder for at sikre, at retfærdigheden også sker fyldest ved aggressionsforbrydelser.
Retsforfølgelse af Ruslands forbrydelser i Ukraine
Samtidig med at Kommissionen understøtter ICC, arbejder den sammen med det internationale samfund på at oprette en domstol, der skal efterforske og retsforfølge Ruslands aggressionsforbrydelse.
For at hjælpe med at koordinere indsamlingen af bevismateriale har Kommissionen i Haag oprettet et internationalt center for retsforfølgning af aggressionsforbrydelser mod Ukraine, som er integreret i det Eurojust-støttede fælles efterforskningshold. Centret skal støtte koordineringen af efterforskninger og yderligere indsamling af beviser for krigsforbrydelser begået i Ukraine.
Kommissionen fortsætter også sin støtte til de eksisterende mekanismer. Det sker ved at:
- bidrage til udvidelsen af ICC's kapacitet (den har ydet 10 mio. euro siden invasionens begyndelse)
- give den ukrainske anklagemyndighed over 6 mio. euro til IT og udstyr.
- gøre Eurojust klar til at udfylde sin rolle. Med den ændrede Eurojustforordning er Eurojust nu i stand til sikkert at bevare og opbevare bevismateriale vedrørende international kriminalitet i en ny database og at analysere det.
- understøtte Eurojust og Europol, der fungerer som koordinationsknudepunkter for EU-landenes nationale efterforskning.
- koordinere arbejdet med vores internationale partnere for at sikre, at lovovertræderne kan stilles til ansvar, og at der kommer en global reaktion.
Forbryderne skal betale for den forvoldte skade
Rusland og landets oligarker skal godtgøre Ukraine for de skader og ødelæggelser, de forårsager.
Efter Ruslands invasion af Ukraine oprettede Kommissionen i marts 2022 Freeze og Seize-taskforcen. Formålet med den er at sikre en bedre koordinering af EU's sanktioner over for russiske og belarusiske personer og virksomheder.
Den ledes af Kommissionen og giver medlemslandene og en række EU-agenturer samt Eurojust og Europol mulighed for at samarbejde om at identificere, indefryse og om muligt konfiskere russiske aktiver.
Taskforcen arbejder tæt sammen med forskellige internationale partnere, bl.a. ukrainske og amerikanske myndigheder. På G7+-niveau samarbejder den regelmæssigt med taskforcen "Russian Elites, Proxies and Oligarchs" (REPO).
Genopbygning af Ukraine
Med hjælp fra Freeze and Seize-taskforcen har EU-landene indefrosset for over 28 mia. euro i aktiver, der tilhører russiske og belarusiske oligarker og virksomheder.
Mere end 210 mia. euro i aktiver fra Ruslands centralbank er fastlåst i EU.
For at få mest muligt ud af disse penge og påbegynde genopbygningen af Ukraine har Kommissionen foreslået medlemslandene forskellige muligheder. Det drejer sig bl.a. om at opbygge en ny struktur til forvaltning af indefrosne og immobiliserede offentlige russiske aktiver, at investere dem og at anvende provenuet til gavn for Ukraine.
Vi skal lukke de juridiske smuthuller
Så længe Ruslands aggression over for Ukraine fortsætter, er det af afgørende betydning, at EU's sanktioner implementeres fuldt ud, og at en tilsidesættelse af dem ikke må kunne betale sig. Vi har forstærket EU-lovgivningen ved at:
- forbedre reglerne om konfiskation og inddrivelse af aktiver
- ensrette definitionen af forbrydelser og bøderne for overtrædelse af EU's sanktioner
- gøre det obligatorisk for alle, der står på listen over personer, som er omfattet af EU's sanktioner, at oplyse, hvilke aktiver de ejer i EU
Formålet med at lukke smuthullerne er at øge den afskrækkende virkning af EU's sanktioner og give EU-landene juridiske redskaber til at konfiskere det stigende antal russiske aktiver i EU, hvis disse er knyttet til en strafbar handling.