Disse informationer findes også på: ukrainsk | українська | russisk | русский

Den 24. februar 2022 indledte russiske væbnede styrker en omfattende invasion af Ukraine. Som følge af denne uprovokerede og uberettigede aggression er store dele af Ukraine nu krigsområder, som mange mennesker flygter fra.
EU står sammen om sin urokkelige støtte til Ukraine og har øget sin politiske, humanitære, økonomiske og militære støtte til landet.
Europa-Kommissionen støtter også Ukraines nabolande i deres indsats for at yde beskyttelse til de mennesker, der flygter fra invasionen.

20. juni 2023: Kommissionen foreslår at oprette et finansieringsinstrument, der skal benyttes til at yde sammenhængende, forudsigelig og fleksibel støtte til Ukraine i perioden 2024-2027. Den nye facilitet vil understøtte Ukraines indsats for at opretholde makrofinansiel stabilitet, fremme genopretningen og modernisere landet, samtidig med at der gennemføres vigtige reformer som forberedelse til medlemskab af EU. Den vil understøtte omstillingen til en grøn, digital og inkluderende økonomi, der gradvist kommer til at overholde EU's regler og standarder.
En stærk og omfattende EU-reaktion
Siden begyndelsen af Ruslands angrebskrig har EU og dets medlemslandene og finansielle institutioner som Team Europe stillet 38,8 mia. euro til rådighed til støtte for Ukraines overordnede økonomiske, sociale og finansielle modstandsdygtighed. Dette er sket i form af makrofinansiel bistand, budgetstøtte, nødhjælp, kriseberedskab og humanitær bistand.
Desuden er der mobiliseret militær bistand for ca. 20 mia. euro, heraf 5,6 mia. euro under den europæiske fredsfacilitet.
Dette bringer den samlede støtte, der indtil videre er stillet til rådighed for Ukraine siden begyndelsen af Ruslands aggression, op på ca. 59 mia. euro. Sammen med de ressourcer, der er stillet til rådighed til at hjælpe EU-landene med at opfylde behovene for de ukrainere, der flygter ind i EU, beløber den samlede støtte til Ukraine og ukrainerne sig til ca. 76 mia. euro.
Som led i det tilsagn, der blev givet på mødet mellem EU-kommissærerne og den ukrainske regering og på topmødet mellem EU og Ukraine, vil der blive mobiliseret 1 mia. euro i EU-støtte til hurtig genopretning af Ukraine. Den skal finansieres med lån fra NDICI – et globalt Europa og fra Den Europæiske Investeringsbank.
- Bilateralt samarbejde om at gøre Ukraine mere modstandsdygtig og støtte reformer: 585 mio. euro
- EBRD-investeringer garanteret af EU-budgettet: 120 mio. euro
- Støtte til civilsamfundet: 31 mio. euro
- Skolegenopbygning og skolebusser: 114 mio. euro*
- Kriseberedskabstiltag: 143 mio. euro
- EU-tilskud til blandede projekter: 94 mio. euro
- Igangværende projekter, der er tilpasset til at dække presserende behov på stedet: 192 mio. euro
- Støtte fra Connecting Europe-faciliteten til solidaritetsbaner: 202 mio. euro
- EU-garantier til den private sektor: 104 mio. euro
- Samarbejde om sikkerhed på det nukleare område: 16 mio. euro
*inklusive 34 mio. euro fra den humanitære bistand

I 2022 stillede EU 7,2 mia. euro til rådighed i makrofinansiel bistand og 620 mio. euro i budgetstøtte. Der blev givet tilsagn om i alt 500 mio. euro i budgetstøtte dels fra deltagerne i donorarrangementet "Stand up for Ukraine", dels fra deltagerne i den internationale donorkonference på højt plan i maj, som skulle hjælpe Ukraine med at opfylde presserende behov på bolig-, uddannelses- og landbrugsområdet. Den støtte, der blev enten ydet eller garanteret af EU-budgettet for hele året, beløb sig til i alt 11,6 mia. euro.
I 2023 vil EU i sin fortsatte støtte til Ukraine yde en støttepakke uden fortilfælde på op til 18 mia. euro i form af lån på meget lempelige vilkår. Af disse er 12 mia. euro indtil nu blevet udbetalt.
Humanitær bistand og civilbeskyttelse

Kommissionen har afsat 685 mio. euro til humanitære bistandsprogrammer i Ukraine, som skal gennemføres af humanitære partnere på stedet, og heraf udbetales 200 mio. euro i 2023. I overensstemmelse med den ukrainske regerings prioriteter består EU's humanitære bistand af midlertidig indkvartering, kontant bistand til forskellige formål, beskyttelse, sundhedspleje, fødevarebistand, uddannelse i håndtering af nødsituationer samt vand- og sanitetsforsyning.
Desuden er over 94.000 ton bistand i naturalier til en anslået værdi af over 759 mio. euro blevet leveret til Ukraine af EU's medlemslande og partnere via EU's civilbeskyttelsesmekanisme.
I 2022 mobiliserede EU 330 mio. euro til et nødhjælpsprogram, som sikrede adgang til basale varer og tjenester som uddannelse, sundhedspleje og mad. EU bidrog desuden til at beskytte befolkningen, både internt fordrevne og deres værtssamfund, og til at støtte små og mellemstore virksomheder og landbruget. Et yderligere mål er at genopbygge mindre civil infrastruktur, sikre energiforsyningen, styrke internetsikkerheden og mediefriheden samt øge indsatsen mod bevidst misinformation Tidligere igangværende projekter til en værdi af 192 mio. euro er blevet justeret for at imødekomme presserende behov på stedet.
Nødlogistikkknudepunkter og hjælp via rescEU
For dække det eksponentielt stigende behov har vi mobiliseret medicinske forsyninger, enheder til midlertidig indkvartering og generatorer samt specialiseret udstyr til bekæmpelse af folkesundhedsrisici som kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler mod Ukraine – alt sammen via rescEU-beredskabslagrene. RescEU-støtten til en samlet værdi af mere end 97 mio. euro omfatter indkvarteringsenheder, beskyttelsesdragter, dekontamineringsudstyr, respiratorer, infusionspumper, patientmonitorer, ultralydsudstyr med mere. EU koordinerer medicinsk evakuering af ukrainske patienter, der har akut behov for behandling, og har indtil videre sendt over 2.340 patienter til hospitaler i hele Europa for at få specialiseret behandling. Et center for medicinsk evakuering af ukrainske patienter blev åbnet i september 2022 i Rzeszów i Polen. Dette center er et sikkert sted for patienter, der ankommer fra Ukraine, inden de flyves videre for at modtage behandling på et hospital i et andet europæisk land.
Desuden har Kommissionen oprettet logistiske civilbeskyttelsesknudepunkter i Polen, Rumænien og Slovakiet for at fordele den nødvendige hjælp så hurtigt som muligt. Via disse knudepunkter vil bistanden blive kanaliseret ud som en del af EU's civilbeskyttelsesmekanisme.
Den 21. april 2023 blev Ukraine deltager i EU's civilbeskyttelsesmekanisme, det europæiske solidaritetsinstrument, der hjælper lande, der bliver overvældet af en katastrofe.
Den midlertidige beskyttelsesmekanisme

Den 4. marts 2022 aktiverede EU direktivet om midlertidig beskyttelse. Det giver fordrevne personer, der flygter fra krigen i Ukraine, en række rettigheder i EU, bl.a. opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet og passende indkvartering eller bolig, lægebehandling og skolegang for børn. EU-landene har siden da modtaget millioner af mennesker fra Ukraine og har givet ca. 4 millioner midlertidig beskyttelse. Kommissionen har indført maksimal fleksibilitet, så medlemslandene også kan anvende ubrugte midler fra Samhørighedsfonden for 2014-2020 til at hjælpe mennesker, der flygter fra krigen. Takket være dette er der blevet stillet op til 17 mia. euro til rådighed.
Solidaritetsbaner
Som led i EU's reaktion på den russiske aggression over for Ukraine etablerede Kommissionen og de EU-lande, der grænser op til Ukraine, den 12. maj 2022 EU-Ukraine-solidaritetsbanerne. Solidaritetsbaner er vigtige korridorer, som muliggør landbrugseksport fra Ukraine og import og eksport af andre varer.
Siden maj 2022 har solidaritetsbanerne betydet:
- hat man har hjulpet til at eksportere ca. 41 mio. ton landbrugsvarer (korn, oliefrø og relaterede produkter) og over 36 mio. ton ikke-landbrugsprodukter (malme, jern og stål, jordarter, træ) fra Ukraine, så Ukraine har fået hårdt tiltrængte indtægter til ukrainske landbrugere og virksomheder
- at der har kunnet ydes teknisk støtte til Ukraine, Moldova og EU-landene for at lette og fremskynde procedurerne og fjerne flaskehalse ved grænsen
- at der kunne underskrives fragtaftaler med Ukraine og Moldova den 29. juni 2022 for yderligere at lette transit og transport til og fra begge lande
For at fastholde og forøge solidaritetsbanernes kapacitet har EU foretaget betydelige investeringer via forskellige EU-programmer og nationale programmer. Den administrative og operationelle hjælp skal fortsættes, hvilket bl.a. betyder, at grænseovergangsprocedurerne skal strømlines, og at der skal afsættes flere penge.
I november 2022 afsatte Kommissionen 250 mio. euro i tilskud til akut at booste solidaritetsbanerne. På kort sigt medførte dette hurtige forbedringer, bl.a. ved hjælp af mobilt udstyr, der vil reducere ventetiderne og fremskynde trafikgennemstrømningen ved grænseovergangsstederne og på de veje, der fører derhen. På mellemlang sigt vil Kommissionen mobilisere Connecting Europe-faciliteten og 50 mio. euro til hjælp til de infrastrukturforbedringer, der er nødvendige for at udvide solidaritetsbanernes kapacitet.
Kommissionen, Tjekkiet, Polen, Rumænien, Slovakiet, Moldova, Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Verdensbankgruppen har tilsammen mobiliseret 1 mia. euro til solidaritetsbanerne med det formål at øge den globale fødevaresikkerhed og give Ukraines økonomi en livline.
Yderligere oplysninger om solidaritetsbaner mellem EU og Ukraine
Hjælp til ukrainske skolebørn

EU støtter genopbygningen af beskadigede skoler i Ukraine med 100 mio. euro, heraf 66 mio. euro som budgetstøtte og 34 mio. euro som humanitær bistand. Europa-Kommissionen har afsat ca. 14 mio. euro til at købe skolebusser, som kan bringe ukrainske børn sikkert i skole. Kommissionen har også iværksat en EU-dækkende solidaritetskampagne for at donere skolebusser til Ukraine, som kanaliseres gennem EU's civilbeskyttelsesmekanisme.
Støtte til energisektoren
I energisektoren er Ukraines elnet blevet synkroniseret med EU's. EU vil fortsat støtte Ukraines ergisektor ved at sikre tilbagegående gasstrømme til landet. Ukraine vil også kunne drage fordel af EU's fælles indkøb af gas, flydende naturgas (LNG) og brint.
EU leverer yderligere 2.500 generatorer ud over de 3.000, der allerede er leveret siden krigens begyndelse. Efter anmodning fra Europa-Kommissionen er der stillet 220 mio. euro til rådighed til dækning af de umiddelbare behov i energisektoren under Ukraines energistøttefond, der er oprettet af Energifællesskabet. EU leverer desuden 35 mio. LED-pærer til Ukraine.
Støtte til militært udstyr og militær uddannelse
Under den europæiske fredsfacilitet er der mobiliseret 5,6 mia. euro til levering af militært udstyr til Ukraines væbnede styrker. Desuden er EU's militære bistandsmission i Ukraine i færd med at afhjælpe presserende og langsigtede uddannelsesbehov hos Ukraines væbnede styrker. EU's militære støtte til Ukraine – som ydes direkte af den europæiske fredsfacilitet og medlemslandene – beløber sig til 20 mia. euro.
Desuden har Kommissionen vedtaget forordningen om støtte til produktion af ammunition (ASAP), der har til formål hurtigst muligt at sikre levering af ammunition og missiler til Ukraine og hjælpe medlemslandene med at genopbygge deres lagre. Med forordningen indføres der målrettede foranstaltninger, bl.a. finansieringsmidler, der skal øge EU's produktionskapacitet og afhjælpe den nuværende mangel på ammunition og missiler samt komponenter hertil.
Forslaget til den nye forordning omfatter:
- Et instrument for finansiel støtte til EU's kapacitet inden for produktion af de berørte forsvarsprodukter
- En mekanisme til kortlægning, overvågning og bedre afhjælpning af flaskehalse i forsyningskæderne
- Et midlertidigt regelsæt, der skal afhjælpe manglen på ammunitionsforsyninger.
Andre former for støtte
- I maj 2023 forlængede EU suspensionen af al importtold og alle kontingenter og handelsbeskyttelsesforanstaltninger, der var pålagt ukrainsk eksport til EU, med endnu et år, dvs. indtil juni 2024.
- Kommissionen har opfordret de europæiske teleoperatører til at forlænge deres aftale om at suspendere eller væsentligt nedsætte eventuelle roamingtakster for ukrainere i EU.
- I februar 2023 underskrev Kommissionen og Ukraine Ukraines associering med programmet for det indre marked. Med denne aftale vil Ukraine få støtte til virksomheder, lettere adgang til markeder og et gunstigere erhvervsklima, mere bæredygtig vækst og en højere grad af internationalisering.
- I juni 2023 underskrev EU og Ukraine en aftale, der associerer Ukraine med Connecting Europe-faciliteten. Det vil gøre det muligt for ukrainske projektledere at ansøge om EU-finansiering inden for transport, energi og det digitale område og yderligere forbedre Ukraines konnektivitet med nabolandene i EU.
- Ukraines associering med Horisont Europa og Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram er et vigtigt instrument til at bevare og fremme Ukraines forsknings- og innovationsøkosystem. Kommissionen har bebudet, at den vil åbne et nyt Horisont Europa-kontor i Kyiv i midten af 2023.
- Siden krigens begyndelse har EU øget sin akutte støtte til styrkelse af Ukraines cyberrobusthed med 10 mio. euro til bl.a. udstyr og software. Yderligere 19 mio. euro fra pakken på 330 mio. euro er blevet ydet som hjælp til omstilling til større digital modstandsdygtighed.
- EU yder støtte i form af EU-garantier udstedt af finansielle institutioner som EIB og EBRD. Dette skal sætte den ukrainske regering i stand til at yde lån og give virksomhederne mulighed for at levere livsvigtige tjenesteydelser.
- EU understøtter også bekæmpelsen af straffrihed i Ukraine med et projekt til 7,5 mio. euro, der skal fremme Den Internationale Straffedomstols efterforskning af krigsforbrydelser begået af Rusland. Et fælles EU-efterforskningshold, der er oprettet i fællesskab med Polen, Letland, Estland, Slovakiet, Rumænien, Litauen og Ukraine, støttes også af Eurojust. Læs mere om, hvordan vi holder Rusland ansvarlig
Støtte til den fremtidige genopbygning

Der vil være behov for en stor global finansiel indsats for at genopbygge Ukraine efter krigsskaderne. Genopbygningsindsatsen skal ledes af de ukrainske myndigheder i tæt partnerskab med EU og vigtige partnere som G7 og G20 og andre tredjelande samt internationale finansielle institutioner og internationale organisationer.
Donorkoordinationsplatformen blev lanceret i januar 2023 og skal koordinere den kort- og langsigtede støtte fra internationale donorer og finansielle institutioner til gavn for den ukrainske økonomi. Et teknisk sekretariat vil understøtte platformens arbejde, Kommissionen bliver vært for sekretariatets kontor i Bruxelles, og Ukraines regering bliver vært for Kyiv-kontoret. Den vil give mulighed for tæt koordinering mellem internationale donorer og finansielle organisationer og sikre, at støtten ydes på en sammenhængende, gennemsigtig og ansvarlig måde.
Dokumenter
- Faktablad
- Europa-Kommissionen
Faktablade om EU's solidaritet med Ukraine
Publikationer, der forklarer EU's indsats som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine